Terapi som livssamtaler

Terapi kan for mange mennesker oversættes til livssamtaler, når livets vigtige og eksistentielle forhold banker på.

Livssamtalerne finder sted, når den enkelte oplever, at nu er tiden inde til at tage hånd om de vigtigste forhold i ens liv. Det kan være hemmeligheden, han eller hun altid har båret på. Det kan være en overbelastning, der har presset livsglæden gennem flere år. Eller et for stort ansvar og skyld, der har tynget siden teenageårene.

Terapisamtalerne har ofte som mål at nære et håb om forsoning eller måske en forandring. Klienten (m/k) skal gerne opleve, at han endelig tør blive til den, han i virkeligheden er, og – gennem et forløb med en psykoterapeut -finde styrken heri, i stedet for at spille en, han tror, han skal være, eller tror, at familien forventer, han skal være.

Her kan klientens værste fjende ofte være de tanker, han tænker, at de andre tænker om ham.

I terapilokalet kommer der mange fortællinger på bordet. At dele svære oplevelser med én, der har sin fulde opmærksomhed på klienten, så han bliver set, hørt og mødt, kan ofte lette den værste tyngde. Klienterne kan bringe mange smertefulde begivenheder med sig, som de har oplevet bag livets tynde vægge.

Nogle gange kan klienterne tænke, at det vist ikke er problematisk nok til at besøge en psykoterapeut, men ofte er det de små ting, der kan fylde mest og dermed være de største. F.eks. ”Da mor brugte sin teenagedatter til at tale om forældrenes skilsmisse, og hun skulle lægge øre til, hvor forfærdelig hendes ex-mand / datters far var.” ”Da mor truede sin søn på dennes mandighed, hvis han ikke makkede ret”. Eller ”Da mor gennem hele sønnens barndom evnede at plante skyld, da sønnen aldrig kunne gøre tingene godt nok.”

At dele disse hemmeligheder med en anden, kan være vejen til at komme til klarhed med sig selv. Under livssamtalerne eller terapien finder klienten styrke til, at livet ude i det virkelige liv bliver nemmere at bære. Når mor spørger sin datter på 17 år: ”Hvorfor er du så hårdt mod min nye kæreste?”, kan datteren svare: ”Det er fordi jeg passer på noget sårbart og blødt.”

For klienten kan terapien blive en kortvarig retræte fra virkelighedens pres og bånd. Her kan pulsen falde, nervesystemet finde ro og der bliver plads til eftertanke. Er jeg der i mit liv, hvor jeg gerne vil være?

Livssamtalernes kvalitet afhænger af psykoterapeutens kontaktevne og sansning. Det lyder måske lidt langhåret, men terapeutens evne til opmærksomhed, evne til at knytte bånd og skabe en tillidsfuld og tryg relation til klienten er centralt i enhver terapi. Det er i relationen og den positive spejling at klienten bliver til som dét menneske, han eller hun i virkeligheden er.

Centralt står, at du ikke skal lade dine sår og skrammer, gøre dig til en person, du ikke er.